PCB og andre menneskeskabte kemikalier

PCB

Polyklorerede bifenyler, også kaldet PCB, er en klasse af menneskelavede kemikalier. Det er et normal misforståelse at alle menneskelavede kemikalier er skadelige, og alle naturlige kemikalier er gode for os. Det er dog i dette tilfælde meget sandt, da PCB’er er yderst skadeligt for mennesker, dyr og miljøet.

PCB er meget resistent overfor syre, baser og varme, hvilket gjorde det til et populært valg, når det kom til isolering af elektronik – det blev blandt andet brugt til isolering af transformere. Derudover blev det også brugt til smørelser, lim, blæk, isoleringer og meget andet. Det startede i 1929, og fortsatte helt indtil 70- og 80’erne, da de fleste lande begyndte at forbyde brugen af PCB, grundet de risikoer der var i forhold til miljøet og mennesker.

Helt frem til den dag i dag, bruges der stadig tid og ressourcer på at forsegle PCB, via en PCB Forsegling, som bl.a. kan foregå ved hjælp af SPS Primær. Dette forsegler dog kun PCB-kilden, og er ikke en permanent løsning.

 

Parabener

Parabener er et kemikalie ofte brugt i blandt andet: cremer, deodoranter, produkter til håret og make up. Parabener har vist sig at ‘efterligne’ det kvindelige hormon, østrogen, hvilket kan føre til vækst af svulster i bryster, og derved øge risikoen for brystkræft.

For at undgå Parabener er det nemmeste blot at undgå produkter, som indeholder dette kemikalie. Det bør fremgå på indpakningen af produkterne, og hvis du ser dette, så bør du tænke dig om en ekstra gang inden du køber det.

 

Ftalater

Ftalater, også kendt som Phthalat, er et kemisk stof, som blandt andet bruges til at blødgøre PVC plastik. Det bliver dog også brugt i fx Shampoo, og kan i nogen tilfælde her kaldes ‘fragrance’. Ftalater mistænkes for at være skyld i dårlig sædkvalitet hos mænd, og have østrogen-lignende indflydelse på både mennesker og dyr.  Siden 2001 har det været klassificeret som reproduktionsskadeligt.

Toluen

Toluen er et dereviat af benzen og kul tjære. Toluen bliver brugt i blandt andet neglelak. Udover at blive brugt i neglelak, bliver det også brugt til at blive høje af, af folk som indånder det bevist. Indånding af toluen er yderst farligt, og kan være årsag til stor neurologisk skade. Det bliver også brugt som fortynder til forskellige ting, blandt andet maling, cement og lim. Det er fx disse ting at folk bruger, når de vil bruge Toluen til rekreation.

Natrium Lauret Sulfat

Natrium lauret sulfat, også kaldet SLES, er et overfladeaktivt stof, som oftes benyttes i rengøringsprodukter samt en lang række personlig pleje produkter, heriblandt: shampoo, hårfarve, tandpasta, sæbe, sminke, vaskepulver og badesalt. Natrium lauret sulfat er en yderst billig skumdanner, hvilket er en af grundene til at det er så populært i rengøringsmidler samt afspændingsmidler.

SLES er ikke skadeligt i de mængder man finder i de personlig pleje produkter, men det er et lokalirriterende stof. Det egentlige problem findes i 1,4 dioxane, som kan være et bi-produkt fra produktionen af SLES. 1,4 dioxane mistænkes nemlig for at være kræftfremkaldende.